ForsideKalenderGudstjenesterKirkelige handlingerAktiviteterBørn og ungeKontaktMenighedsrådetKirkeavisen Set og SketKirkerne
 

Det sker...

søndag 05/09 12:23

Fjordmarathon kommer forbi Gug Kirke. Sønder Tranders Kirkes børne- og ungdomskor underholder ca 12:15.

Hver tirsdag kl. 10:00-12:00
Fra den 7. september
tirsdag 07/09 13:00
onsdag 08/09 16:30
Kirkeavisen er udkommet

Læs den her:

Sønder Tranders Kirke på facebook

Find kirken her: facebook.com/soender.tranders.kirke

 
Menighedsmøde

Kære menighed i Sønder Tranders sogn.

I inviteres til menighedsmøde søndag den  12. september 2010 klokken 11.30 i sognesalen i Gug kirke efter gudstjenesterne i Gug og Sønder Tranders kirker.


Formål med mødet er at orientere alle interesserede om kirkernes og sognets virke i det forgangne år og om menighedsrådets planer for det kommende år. Det vil vi gerne diskutere med de fremmødte, som naturligvis også er meget velkomne til at komme med ideer og forslag.


Punkter på mødet:

  • Orientering og diskussion om regnskab 2009 og budget 2011
  • Orientering om og foreløbig diskussion af de nye gudstjenestetider
  • Beretning om status for sognegårdsprojektet i Sønder Tranders
  • Orientering om visioner og diskussion om nye aktiviteter i 2010/11

 

Menighedsrådet er glade for denne nye mulighed for at skabe dialog og diskussion om kirkens virke og aktiviteter i sognet. Mødet forventes at vare 1 time – 1½, og der serveres kaffe/te og boller med ost/marmelade.

 

Jytte Abildstrøm & Tine Rehling i Gug Kirke

Tirsdag den 7. September  kl. 19.00

En poetisk og melodisk  aften i selskab med skuespilleren Jytte Abildstrøm og harpenisten Tine Rehling. Jytte Abildstrøm modtog dette forår Bikubens Fond store hæderslegat for et livslangt,  sejt  og succesfyldt arbejde med humørfyldt teater. Hun har denne aften  i Gug Kirke følgeskab af tidligere solo-harpenist i Aalborg Symfoniorkester Tine Rehling. Tine Rehling turnerer nu verden over med sit instrument, og besøger med denne optræden igen sit gamle revir. Efter kaffe /the er der lejlighed til teatersamtale med Jytte Abildstrøm. ”

 

Billetter gennem Fokus folkeoplysning.

 

 

Udskiftning i menighedsrådet

Medlem af menighedsrådet Anders Christian Sivebæk er flyttet fra sognet, da han har fået arbejde andetsteds i landet; derfor er han udtrådt af menighedsrådet for Sønder Tranders sogn.

 

Menighedsrådet ønsker at rette en stor tak til Anders Christian Sivebæk for sit arbejde i rådet blandt mange andre ting som formand for kirkeudvalget for Sønder Tranders Kirke.

 

Menighedsrådets førstesuppleant Knud Ellegaard indtræder i rådet i stedet for Anders Christian Sivebæk.

 

 

 

 

Sogneudflugt
Facaden på det nye, store, franske orgel i Mariager Kirke (foto: Troels Langvad)

Tirsdag d. 7. september kl. 13.00 -18.00

Hermed indbydes til en udflugt i sensommeren. Vi kører til Mariager, hvor vi skal drikke kaffe og se kirken og klosteret. På vej mod Mariager vil sognets nye præst Line Vesterlund vise os Gerding Kirke.

Vi skal ikke gå ret meget, og der vil være medhjælpere, hvis I har brug for en hjælpende hånd på turen. Vi gør opmærksom på, at busserne vil være med aircondition, og der vil forefindes liftbusser til kørestolsbrugere. Til de, der ikke selv kan komme hen til Gug Kirke, er der mulighed for at blive hentet forinden.

Tilmelding til udflugten til Gug Kirkes kordegnekontor tlf. 98 14 06 98. Ved tilmelding bedes man oplyse, hvis man har brug for liftbus og ligeledes, hvis man ønsker at blive hentet forinden.   
Prisen for deltagelse er 65 kr. for kaffe m.v.





 
 l#S Sønder Tranders Sogn • Nøhr Sørensens Vej 7 • 9210 Aalborg SØ • Webmaster: sognemedarbejder@gmail.com