Materialer

Gug kirke er opført udelukkende i beton og er således tilpasset det omkringliggende boligområde, institutionerne og skolen.

Kirken viser på en interessant måde, at beton er mange ting. Beton er ligesom tegl forskelligt og har mange anvendelsesmuligheder.

I Gug kirke vil man finde bærende beton anvendt til de ydre vægge samt glatte fabriksstøbte betonbjælker, der spænder over kirkens store rum. Der er ru flader, og der er glatte flader, ligesom der er isolerende beton i form af gasbetonplader anbragt på de indvendige sider af ydervæggene. Endelig anvendes der gasbetonsten som indvendige vægge om sekundære rum.

Når betonfladerne udvendig har fået aftryk af en skrå forskalling, skyldes det ønsket om at opnå en karakter, der skaber liv i kirkens ydermur og dermed opbløder de store flader.

Arkitektonisk sammenholdes den nye tilbygning med den eksisterende bygning gennem materialemæssig homogenitet i kraft af fortsat anvendelse af beton i facaderne, men adskilles tidsmæssigt ved at have vandrette brede bånd, skiftevis ru og glatte, i modsætning til kirkens skrå forskalling.

Et andet karakteristisk materiale er glasset, som indrammet i metal passer godt til beton.

Tilsammen spænder de anvendte materialer over et farveområde i lysere og mørkere grå farver, som er meget velegnet til at modtage og afgive lys. Man vil derfor opleve bygningens rum som lyse og lette.

Selv om vinduesarealerne ikke er overvældende, beskrives skiftende vejr og skiftende belysninger på en meget tydelig måde.

Gulvet består af betonfliser med et slidlag af søral.

Ud for de steder, hvor bygningens fire kuber mødes, er der et stort gennemgående glasparti.

Ryglænet på kirkesalens bænke kan vippes, så tilhørerne enten kan være orienteret mod alteret eller mod sideskibet, når det for eksempel anvendes som scene for kirkespil.

Alter, prædikestol og døbefont er af beton. Deres udformning er hver især inspireret af deres funktion og symbolik.

Alteret i vor luthersk-evangeliske folkekirke er en mellemting mellem et reformert og et katolsk alter.

Det er både et bord og et offersted. Alteret er derfor udformet som et bord, har plade og fire ben. For at understrege symbolikken i nadverbordet som spisebord, er der foroven i bordpladen indstøbt 12 tallerkener. En skulptur udført af Hein Heinsen er ophængt over alteret.

Herudover er bordet smykket med to levende lys og blomster.

Alteret er i øvrigt kvadratisk og står på et kvadratisk podie med lige god plads til alle sider. Der er således mulighed for, at præsten kan stå bag alteret med front mod menigheden.

Prædikestolen har også sin symbolik. Stolen er udført af en betonplade og en forplade af træ. På forpladen er Johannesevangeliets prolog, på bagsiden en collage af avisartikler fra tiden ved kirkens indvielse.

Bag prædikestolen er ophængt fem malerier af Stig Brøgger. De udgør med Hein Heinsens skulptur en sammenhængende udsmykning.

Den type af orgler, der er mest udbredt i Danmark i dag - og som Gug kirkes orgel tilhører - er udviklet under barokken (ca.1600-1750), og det var også denne periode, der skabte hovedparten af den orgelmusik, der spilles endnu i dag.

Facaden på Gug kirkes orgel er tegnet af kirkens arkitekter, Inger og Johannes Exner. Orglet er bygget af firmaet Bruno Christensen og Sønner, Terkelsbøl og færdigmonteret i kirken oktober 1977 - februar 1978. Orglet indeholder 33 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal.

Orglet er i overensstemmelse med barokkens tradition delt op i forskellige værker. Således viser facaden på orglet klart opdelingen i fire værker: Hoved-, bryst-, svelle- og pedalværk.

Døbefonten, et krumt kvadrat på fire ben, er af glat beton. Øverst er nedsænket en rustfri stålplade, som udgør dåbsfadet.

Døbefonten er forsynet med en hane, et tilløb, hvorfra der hele tiden rinder eller drypper vand. Gennem et lille overløb føres vandet langs en kæde ned til en gulvrende og ud i det fri. Man vil således udefra kunne observere denne særlige funktion. I gamle dage havde man en såkaldt piscina, en stenafløbskumme, gennem hvilken man hældte det indviede vand ud, og hvorfra det løb ud på kirkegården.

Ved hovedindgangen er der på sakristivæggen ophængt en figur, udført af afdøde billedhugger Henrik Starcke. Skulpturen er et forarbejde til en udsmykning i FN-bygningen i New York.

Skulpturen er knap 2 m høj og forestiller en kvindeskikkelse med en fugl. Figuren er udført i træ og bemalet i smukke lette farver. Kvindeskikkelsens farver er svagt rosa, brunlige, grålige og blålige, mens fuglen er blålig i en kraftigere farve.

Figuren blev oprindelig erhvervet som udsmykning, men kan, ophængt i kirkerummet, med sin skulpturelle form og med fredsduen, sidestilles med kendt kristen kunst og symbolik. Herved integreres af denne figur og figuren i FN-bygningen det samme budskab i de to forskellige verdener, den politiske og den kristne.

Altersølvet består af alterkalk, kande, oblatæske og disk. Alle delene er fremstillet specielt til Gug kirke og håndsmedet i sterlingsølv af guldsmed Bent Exner, Kaas. Kalken er lueforgyldt indvendig.

De fire sølvdele står med den naturlige hamrede overflade, der efterlades af de tusindvis af hammerslag, der skal til for at skabe formerne.

Inger og Johannes Exner, arkitekter.

Kirkekontoret

Sønder Tranders Sogns Kirkekontor
Nøhr Sørensens Vej 7, 9210 Aalborg SØ
Telefon 21 14 14 28

Åbningstider
Mandag til fredag: kl. 10.00-12.00